onsdag den 23. april 2014

Påsketræf i Hedeland

Hvert år 2. påskedag inviterer Merethe og Ruth fra Kennel Dawa's til påsketræf i Hedeland for alle gamle hvalpe. I år var 15. gang det blev holdt og 3. gang vi var med. 18 hunde og lige så mange glade ejere var med i år. Vejret havde skiftet om og det var koldt og blæsende. Men hvad gør det, når man har godt med tøj på og herligt selskab. Vi mødes kl 12 og gik en dejlig tur rundt i Hedeland.
 
 
Dawa's Hazy Dayz in Lousianna aka Lui (Zigsa's nevø)

 
 
Gamle Max måtte have sig en dukkert i søen

Undervejs kom vi til en hundeskov, hvor hundene måtte løbe løs. Det var lige noget, der passede dem.
 
Der var også andre hunde at lege med

Zigsa's mor Tui hilser på Jørgen
 
Zigsa's niece Molly måtte også en tur i søen
 
Kuldsøster LiLi

Kuldsøster Bella

Kuldbror Jiggy
 

Efter gåturen dækkede Merethe og Ruth op med det lækreste mad og derefter var det tid til det obligatoriske gruppebillede.
 

 
Tusind tak til alle for en dejlig dag og godt selskab :-)




Påskeferie

Sikke en dejlig påskeferie vi har haft. Sådan en flok fridage var lige hvad vi trængte til. Jørgen og jeg startede ud torsdag med at besøge min svoger og svigerinde i deres sommerhus. Vejret var ikke det bedste, men en gåtur med deres Cairn Terrier Molly blev det dog til og ellers masser af indendørs hygge, lækker påskefrokost og Pia og jeg, der bankede Jørgen og Kim i Yatzy. Tak for en dejlig dag :-)
 
 

Fredag fik begge pigerne et bad. De skulle nemlig med os på ferie lørdag. Vi var inviteret til det årlige påsketræf hos Kennel Dawa's 2. påskedag (mere om dette senere) og i år besluttede vi at tage et par overnatninger på vandrehjemmet i Roskilde fra lørdag til mandag. Vandrehjemmet ligger super dejligt nede ved havnen i Roskilde og vejret var skønt da vi ankom lørdag eftermiddag, så vi gik en lang tur i Roskilde by og sluttede med at gå langs vandet tilbage til havnen. Hundene er nemme at have med så længe de bare er sammen med os hele tiden. Som det kan ses på billederne følte de sig hurtigt hjemme :-)
 
 
 
Søndag morgen startede vi med, at gå en god tur og hente morgenbrød. Derefter gjorde vi os klar til en dag som turister på Sjælland. Vi startede med at køre til Dyrehavsbakken. Her gik vi først en tur i skoven så hundene kunne vænne sig til lydene og de mange mennesker. Vi fik taget nogle dejlige billeder i Dyrehaven.
 









 
Så var vi klar til, at gå en tur rundt på Bakken. Vejret var fantastisk og der var fyldt med mennesker alle vegne. Jeg må sige jeg er stolt over, hvor flot hundene tog det. Kun lige da vi gik forbi en bod, hvor man kunne skyde standsede de op og kiggede, men ellers gik de med, som om de havde været der mange gange før.
 
Gi'r du en bid af din is hva?
 
Så var det tid at komme videre. Vi havde bestemt, at vi ville køre til Helsingør for at se Kronborg og gå en tur ved vandet. Også her var der masser af mennesker, men igen tog hundene det bare så flot.
  
 



 
Vi sluttede dagen af med endnu en is på Roskilde Havn og gik tidligt i seng så vi kunne være friske til at mødes med alle de andre skønne hunde og mennesker i Hedeland 2. påskedag.


torsdag den 3. april 2014

Hip hip hurra..

..og stort tillykke til Dhana. I dag er det nemlig 2 år siden Dhana og hendes tre søskende, Dharma, Diki og Dorje kom til verden. Stort tillykke til de tre også. Jeg kan stadig huske første gang jeg så dem da de var ca. et døgn gamle <3

Den anden dag kom dette brev med posten. "Må åbnes 3. april" stod der på det. Så vi ventede selvfølgelig pænt til i dag.
Indeni var dette søde kort og en dejlig fødselsdagshilsen fra mor Lukla, Susan og Jesper i Viborg. Skal hilse fra Dhana og sige tusind tak.
 
Hun var ellers ikke meget for at stå op i morges. Hun lå længe og gassede sig i min seng efter jeg for længst var stået op. 
 

 
Måske spekulerede hun på om vi havde købt en gave. Selvfølgelig havde vi det og hun pakkede selv op. For er det noget Tibbere er gode til, så er det at pakke gaver op :-) 

 
I pakken var der et dejligt tøjdyr-en and, der kunne sige lyde. Og den var et stort hit. Den blev rusket med og gnasket i. Da vi nåede middag så det sådan ud
 video

Så blev den and da ellers lige parteret. Men det blev den ikke mindre god af og den har fulgt hende det meste af dagen. Selv ud i haven.

Når man har fødselsdag må man gerne forkæles lidt, så menuen stod i aften på rugbrød med torskerogn. Det var pigerne vist ikke utilfredse med. Sjældent har madskålene været så rene efter de har spist. Lagkagen må hun have til gode. Det har vi ikke nået i dag.