lørdag den 29. marts 2014

Skovtur

Vi har været en tur i skoven med hundene i dag. Endnu engang kørte vi til Hald Sø og gik tur i hundeskoven. Turen blev noget længere end vi havde planlagt, for Jørgen mente ikke vi skulle gå til venstre da jeg sagde det. Det skulle vi selvfølgelig have gjort og da der ikke lige var andre veje at dreje ind af, så endte vi med at gå så langt, at Zigsa til sidst næsten ikke orkede at gå mere og selv Dhana blev træt og lagde sig ned. Der skal ellers noget til at køre hende træt. Men vi fandt tilbage til bilen igen og begge hunde har sovet siden vi kom hjem. De tog også nogle gevaldige spurteture gennem visne blade, op og ned af bakkerne. Dhana lyder som en hest når hun kommer sprintende gennem skovbunden :-)
Vi nåede så heller ikke at komme i haven i dag, men den løber nok ingen steder. Måske kan vi nå lidt i morgen.



 

 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar