tirsdag den 14. januar 2014

Velkommen på min blog

Så blev det også tid for mig, at lave en blog. Jeg har længe gået og overvejet det som et alternativ til min hjemmeside, der er blevet temmelig besværlig at opdatere. Og nu skal det altså være.
Hvad skal den så handle om min blog? Jo den kommer mest til at handle om hverdagen med vores to skønne hunde af racen Tibetansk Terrier. 

Så lad mig da starte med at præsentere dem for jer:

Dawa's Gold Digger med kaldenavnet Zigsa, er vores ældste. Hun bliver 4 år den 26. januar. Hun er født hos Merethe i kennel Dawa's i Hedehusene.




Zigsa elsker: mad, sne, at gå tur, at blive nusset på maven, når der kommer gæster. Hun elsker alt og alle og har glemt at læse i standarden for Tibetanere, at de er reserverede overfor fremmede. I det hele taget er der ikke ret meget Zigsa ikke kan lide. Det skulle da lige være at blive børstet. Det har aldrig været det bedste hun ved.
Du kan læse mere om Zigsa her

Vores anden Tibbe er Dechen-Lukla's Dhana, i daglig tale Dhana. Hun bliver to år til april og er født hos vores gode venner Susan og Jesper i Kennel Dechen-Lukla's i Viborg. 




Dhana elsker: mad, at gå tur, sne, at ligge tæt i sofaen, at løbe stærkt, at lege. Hun er den værste bandit og finder altid på narrestreger. Hun er  utrolig kærlig overfor dem hun kender godt, men skal lige se fremmede lidt an. Læs mere om Dhana her  

Ud over hundene består familien af min mand Jørgen, vores søn Christian på 18, vores datter Rikke på 16 samt to Maine Coon katte, Bataus og Angel som du kan læse mere om på www.zatifi.dk

Vi har planer om, at Zigsa skal have et kuld hvalpe i løbet af forår/sommer 2014 så det vil bloggen også komme til at handle en del om ;-)
Jeg håber du har lyst at kigge ind en anden gang.



2 kommentarer:

  1. Ihhhh hvor fint det ser ud Marianne. Jeg glæder mig til at følge med herinde.
    Mange knus Susan

    SvarSlet